Overfladisk betragtet kan det se ud til, at jeg er temmelig negativ over for mangt og meget i min menighed, og at jeg er pessimistisk, n r det g lder dens fremtid. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Jeg er ikke ved at opgive min menighed, men jeg fors ger at bed mme den p lidt l ngere sigt. Jeg er overbevist om, at de truende skyer kan bl se v k, og at nye vinde kan begynde at bl se. Jeg nsker mindst af alt at skabe mismod hos bogens l sere, selv om jeg har belyst kristendommens generelle krise og adventismens i s rdeleshed. Jeg vil v re s nderknust, hvis min bog f r folk til at miste troen og skubbe dem l ngere v k fra deres menighed. I virkeligheden h ber jeg af mit ganske hjerte, at den vil hj lpe bare nogle af l serne til at foretage et nyt 'spring i tro' og s ge tilbage til deres menighed igen. Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg f ler med dem, der er endt i 'kirkens gr nseland'. Jeg har ingen illusion om, at al tvivl forsvinder, hvis man l ser bogen; men jeg h ber og beder til, at den kan hj lpe l serne til at finde nogle pejlem rker for deres tro og deres forhold til menigheden, s de f r mod til at leve kreativt med deres tvivl og usikkerhed.